En af hamsterhjulets ofre

Jeg har altid svoret, at jeg ikke være en del af den skræmmende statistik, der tæller hvor mange tusinde der går ned med stress hvert år.

Ikke desto mindre blev jeg pludselig og uventet en del af statistikken, den dag, hvor jeg lagde hånden på døren til kontoret og pludselig brød ud i tårer, der tilsyneladende ikke kunne stoppes. Søvnsløshed, hjertebanken og en uforklarlig dårlig samvittighed over ikke at kunne præstere bekræftede lægens diagnose – stress.

Under min sygemelding blev det klart for mig, hvor mange af tegnene jeg havde haft og hvor længe. Men midt i hamsterhjulet mellem jobpræstation, børnehentning, madlavning og hussalg, var det fristende at lukke ører og følelser og bide tænderne sammen lidt endnu.

Heldigvis er jeg ikke den type robuste medarbejder, som undertrykker og overhører alle kroppens signaler, for at mose på så længe at kroppen og hjernen til sidst siger stop med stort S. Jeg kan stadig både huske og stave til mit eget navn, og kommer snart på ret køl igen, det er jeg helt overbevist om.

Men oplevelsen understreger, hvor rigtigt det er, at vi tager springet ud af hamsterhjulet og går i gang som selvstændige. I en arbejdsdag uden faste timetal og regnskab med hvor og hvornår man arbejder, vil vi gøre mere plads til børnenes behov og indrette arbejdsdagen efter familien i stedet som nu, hvor familie og børn må indrette sig efter arbejdstiden.

Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis bliver nemt at mande sig op til at arbejde om aftenen og i weekenden, men det er omvendt heller ikke nemt at tage hjemmefra i 9 timer om dagen for så at se ungerne en times tid om aftenen i ulvetimen, hvor alle hyler.

Og tingene begynder så småt at falde på plads, trods stressygemelding og alting. I går fik vi besked fra LAG om at vores ansøgning på LAGmidler til at starte et bryggeri og et cidernetværk er blevet godkendt. Vi får dermed dækket 95.000 kr ud af 250.000 kr. Det er helt fantastisk og en kæmpe hjælp i regnskabet.

Vi åbnede en flaske fake champagne og skålede på trods af, at det var en tirsdag aften og yngstebarnet begyndte at vågne og længes efter mor. Det lykkedes os at drikke halvandet glas inden vi måtte give op og gå i seng, så lillepigen kunne få sin mortryghed og vi en lille smule nattesøvn.

/- Signe