Coronakrise og køkkenhave

Ja, det opsummerer egentlig meget godt, hvad vi har fokuseret på her under coronakrisen. Udover arbejde og hjemmeskoling/pasning af 3 børn har fokus i den grad ligget på køkkenhaven. Og det har været godt.

For nu ligger den der – 435 kvm stor med et lille drivhus på (det stod der allerede), et lille æbletræ og plads med en kommende bænk, der skal laves ud af stubbene fra de to store lærketræer, som måtte lade livet, for at solen kunne komme til. Desuden er modertræet til æblesorten Ritt Bjerregaard blevet indlemmet i køkkenhaven. Det stod lidt hengemt bag en ligusterhæk og det var synd.

Nu er ligusterhækken fjernet og modertræet kommet frem i lyset. Omkring det vil jeg etablere skærehave med skønne blomster og måske nogle bærbuske.

Gangene er lavet af flis. Vi har brugt nøddetræ til den forreste gang og rødel til den bagerste. Nøddetræet giver en smuk lys farve, men rødel giver… tja en rød farve. Gangene er døbt “den hvide gang” og “den røde gang”.

Gangene er lavet af flis. Vi har brugt nøddetræ til den forreste gang og rødel til den bagerste. Nøddetræet giver en smuk lys farve, men rødel giver… tja en rød farve. Gangene er døbt “den hvide gang” og “den røde gang”.

Flis af egen avl

Køkkenhavens gange er gravet ud og fyldt op med flis lavet af (lidt) af det store nøddehegn fra baghaven. Det er win-win på mange måde.

Flis er pænt at se på og nemt at holde. Det komposterer med tiden og bliver til lækker jord, som kan skovles over i bedende og lette den tunge lerjord lidt. Nøddehegnet bliver lavere, så nødderne vil kunne plukkes fra jorden, for nødder vokser hurtigt, så snart vil det være mandshøjt.

Det er også CO2besparende i forhold til at få transporteret alt muligt andet herhen. Og så er det nemt og billigt for os at lave. Vi har nemlig overtaget verdens fedeste lille traktor og en superfed flismaskine med huset, så i løbet af et par timer fik vi lavet flis nok til gangene i køkkenhaven.

Gangene er ca 10 cm dybe og foret med ”Mypex” i bunden – en kraftig, vævet kvalitetsukrudtsdug, som lader vandet trænge igennem.

Harer og hjorte ingen adgang

Vi har sat fintmasket hegn op med to løse tråde foroven. Det er kun 125 cm højt, men de vandrette tråde gør det svært for hjorte (og høns) at hoppe over hegnet.

Vi har sat fintmasket hegn op med to løse tråde foroven. Det er kun 125 cm højt, men de vandrette tråde gør det svært for hjorte (og høns) at hoppe over hegnet.

Nu mangler de 435 kvm ”blot” at blive indhegnet, og så skal jeg i gang med at så bedene til. Da både harer og hjorte spankulerer hjemmevante rundt i både køkkenhave og have, så er det virkelig vigtigt med et godt og solidt vildthegn, hvor maskerne er små forneden og større foroven.

Udover harer og hjorte skal hønsene også holdes ude – det er bydende nødvendigt, for de fjerklædte krapyler har allerede skrabet halvdelen af de kartofler op, som min søn og jeg lagde den anden dag. Høns har en virkelig irriterende forkærlighed for nyopgravet jord.

Vist giver deres skraberi gode lækre æg af uforlignelig karakter, men efter min mening kunne de nu godt have kastet sig over de resterende 390 kvm bar jord i stedet for lige de rækker hvor kartoflerne lå.

Nærhed er vigtig

Køkkenhaven er placeret lige uden for køkkenet FOR nærhed er bare super super vigtigt hvis det skal lykkes at få brugt alle de gode sager. Det er en ting at hente grøntsager fra køkkenhaven i sensommeren, når solen først går ned kl. 21 og det er mildt og varmt i vejret.

En hel anden bedrift er det en kold vinteraften kl. 16.45, hvor det allerede har været mørkt i en time, og man har travlt med at håndtere sultne børn, ulvetime og tomme gryder. I den stund er det en bedrift bare kunne fjerne sig de 30 meter hen til køkkenhaven, for slet ikke at tale om at stå og grave kartofler eller gulerødder op i mørket. Det ved vi fra vores gamle hus, så denne gang har vi taget konsekvensen og lagt det så tæt på huset – ja køkkenet faktisk – som muligt.

Køkkenhaven bliver langsomt fyldt. Her er det blåbær og artiskokker der flytter ind.

Køkkenhaven bliver langsomt fyldt. Her er det blåbær og artiskokker der flytter ind.

Planterne har deres eget værelse

Oppe på førstesalen har jeg annekteret et helt rum til forspiring, så der står nu bakker i flere lag med chili, peberfrugt, artiskok, hvide løg, rødløg, porrer, forårsløg og tomat samt diverse forskellige blomster. I det lille drivhus i køkkenhaven har jeg sat ærter, spinat, salat og meget mere til forspiring og afhærdning.

Køb økologiske frø og støt de små frøfirmaer

Snart skal jeg så agurker, majs, græskar og diverse andet. Jeg køber alle mine frø økologisk, for det synes jeg man bør – især her i coronakrisen har jeg valgt at købe hos små danske frøbutikker, for at støtte dem.

Jeg har desuden købt en masse grøntafgrøde af forskellig slags, som blomstrer til gavn for bier og insekter. De skal sås ud i lange bræmmer i plantagen. Den første bræmme har vi allerede lavet ved at fræse græsset op mellem rækkerne af æbletræer og udså honningurt, gul stenkløver og boghvede. Det bliver smukt, jordforbedrende og et blomsterorgie for bierne. Jeg glæder mig til at se det og jeg glæder mig til at eksperimentere med flere naturvenlige tiltag, som fremmer biodiversiteten, naturen og jordens sundhed.

/ Signe

Mads pløjede køkkenhaven. Jeg pløjede blomsterstriberne i plantagen med vores fixe lille italienske traktor, købt af Ritt Bjerregaard engang for længe siden.

Mads pløjede køkkenhaven. Jeg pløjede blomsterstriberne i plantagen med vores fixe lille italienske traktor, købt af Ritt Bjerregaard engang for længe siden.

Signe SchrøderKommentar